|
Les Grands Formats
– en specialitet på Château de Haux
I de bedste årgange er der i Bordeaux tradition for at tappe en del af den røde vin på store flasker, hvor vinene udvikler sig bedre, omend mere langsomt end på helflasker.
På Château de Haux ligger flere hundrede af disse store flasker til lagring under ideelle forhold i den gamle fadkælder under slottet.
De store flasker har siden 1800-tallet haft fremmedartede navne:
|
Magnum: 1½ liter - svarende til 2 helflasker
Dobbeltmagnum: 3 liter - svarende til 4 helflasker og nok den mest anvendelige af de store flasker.
Jéroboam: 5 liter. Jéroboam var grundlægger og færste konge af Israel.
Impérial: 6 liter - oprindelsen til navnet ukendt.
Salmanazar: 9 liter - Salmanazar var navnet på fem assyriske konger mellem år 580 og 722 før Kristus.
Balthazar: 12 liter - Balthazar var regent i Babylonien. På fransk bruges betegnelsen "festin de Balthazar" om et et overdådigt og larmende måltid!
Nabuchodonozor: 15 liter - Nabuchodonozor II, også kaldet Den Store, var omkring 585 før Kristus en af Babyloniens mestkendte konger.
Melchior: 18 liter - Melchior var konge af Salem og samtidig med Abraham. Navnet betyder "Lysets Konge".
|

Caspar/Gaspar: 27 liter - svarende til hele 36 flasker! Oprindelse ukendt. |
NB. Indholdet i de forskellige flaskestørrelser har gennem tiden varierert noget, ligesom der inden for de forskellige distrikter har været forskel i indholdet. Således er en Jérobam i Champagne på 3 liter, og førhen i Bordeaux var Jéroboam på 4,50 liter hvor den nu er på 5 liter.
|